Schedule a Visit
Nulla vehicula fermentum nulla, a lobortis nisl vestibulum vel. Phasellus eget velit at.
Call us:
1-800-123-4567
Send an email:
monica.wayne@example.com
Nulla vehicula fermentum nulla, a lobortis nisl vestibulum vel. Phasellus eget velit at.
Call us:
1-800-123-4567
Send an email:
monica.wayne@example.com
Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Ensomhed opstår hos mennesker der ikke føler sig forbundet med andre eller som savner kontakt og samvær med andre.
Ensomhed handler om, at man er uønsket alene eller føler sig alene i mødet med andre.
Det kan være at du har oplevet ensomhed i forbindelse med en flytning, skilsmisse, fyring, dødsfald, skift af job, uddannelsessted m.v.
Ensomhed kan være forbigående og kan være i en forbindelse med en konkret handling. Den kan være med til at minde os om, at der er nogle af vores basale behov, der ikke bliver opfyldt.
Man kan sige, at den forbigående ensomhed er en social smerte, der minder os om, at vi skal være særligt opmærksom på de følelser vi har i os selv i den givne situation.
Ensomhed kan også handle om dine forhold til dig selv, f.eks. sider du undertrykker, da du bliver usikker eller bange for andres reaktioner og om de vil tage godt imod dig. Du kan være bange for at blive afvist eller ikke forstået. Frygten kan få dig til at sænke dine forventninger til andre mennesker eller misforstå andres intentioner. Det kan også være, at du begynder at tænke for meget over, hvad du skal gøre for andre, frem for at spørge dig selv, hvad vil du gerne og hvad du har af drømme og værdier.
Oplever du langvarig ensomhed, kan det være, at du ofte i dit liv har været præget af svigt, uønsket ensomhed, negative sociale erfaringer og svage eller udfordrende relationer til din familie eller eventuelt kærester, venner mv. Du kan opleve, at du er psykisk sårbar og har helbredsmæssige problemer.
Følelsen af ensomhed kan være så indgribende, at kontakten til andre mennesker gør det udfordrende at være sammen med disse. Følelsen af ensomhed er typisk en ubehagelig følelse og kan være meget smertefuld.
Det kan være svært at forstå hvor følelserne om ensomhed kommer fra og hvad de betyder for dig og ikke mindst hvordan du skal håndtere dem.
Sammen ser vi på din historie om ensomhed og hvor du oplever, at den spænder ben for dig. Sammen ser vi på, hvor følelserne kommer fra og hvordan følelserne om ensomhed påvirker dit liv. Og hvordan du kan komme til at leve det liv du går og drømmer om.
Sammen ser vi på veje til, at lindre eller komme ud af din ensomhed og at finde den rette balance mellem på den ene side at passe på dig selv og på den anden side, få mod til at opsøge sammenhænge, hvor du får nye oplevelser og relationer eller udvikler de relationer du har.
Jeg er uddannet eksamineret narrativ psykoterapeut.
Jeg har 7 års erfaring som supervisor af nye socialrådgivere i Greve Kommune. Dette indebærer bl.a. supervision i forbindelse med socialrådgiveres personlige udvikling. Dette kan være at skulle finde sin egen rolle og egne værdier i socialrådgiverjobbet.
Herudover har jeg 25 års erfaring med sagssupervision i en familie afdeling med udsatte børn og familier.
Der kan være mange grunde til at gå i terapi og for nogles vedkommende, har man hørt omgivelserne sige, at ” du kan jo bare tage dig sammen”. Dette er desværre en holdning, jeg ofte møder, når jeg har samtaler med mennesker. Det kan være tanker, som deres omgivelser har, men det kan også være tanker som den problemramte selv slås med i sine tanker. Dette er ikke godt, for med selvdestruktive tanker bliver vi fastlåste i den situation vi står i. og vores håb, drømme og værdier forsvinder.